crackers m. tomat og goji
- 5 tomater (ca. 400 g)
- 2 spsk udblødte gojibær
- 1 1/2 dl grøntsagspulp
- 1 dl mandler
- 2 dl gule hørfrø
- 1 dl solsikkekerner
- 1 lille løg
- 2 fed hvidløg - presset
- 1 dl frisk estragon - groft hakket
- 2 spsk olivenolie
- ½ tsk himalayasalt
Start med at lave en mos af hørfrøene, hvor du først kører dem i en vitamix-blender og så tilsætter 1 dl vand. Lad dem trække.
Kør så solsikkekernerne og mandlerne godt igennem i food processoren. Tilsæt nu løg og tomater i mindre stykker samt krydderurter (frisk estragon kan erstattes med 1 tsk tørret) og start maskinen igen. Nu kommes resten af ingredienserne i, og du lader food processoren køre, til du har en dej.
Hvis portionen er for stor til din food processor, deler du den over i to.
Udbred nu crackersmassen på dehydratorplader med teflex og skær let med en kniv 3 linier på den ene led og 3 linier på
den anden led, så du skaber 16 crackers pr bakke.
Dehydrér i 6-8 timer ved 42 grader. Fjern herefter teflexen og dehydrér yderligere 2-4 timer indtil konsistensen er, som du ønsker (se tørretips og opbevarering under granola).
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.